Mellem planter og kolbøtter

Det handler ikke kun om planter. Ikke kun om kreativitet. Ikke kun om sårbarhed. Ikke kun om selvskade og psykisk sygdom og sårbarhed.
Det handler om alt det, der er midt i mellem. Det, vi banalt kalder livet.

Jeg hedder Linda og blev oktober 2017, som 39-årig, diagnosticeret med Aspergers Syndrom med stressudløst psykose og depression under en langtidssygemelding. Meget handler om min vej frem til diagnosen og meget handler om min tid efter. Men som jeg skrev ovenfor, handler det mest af alt om livet, om glæder og sorger, tanker og meninger.

Jeg bor i Aalborg med min kæreste siden 2012 sammen med vores tre katte. Når jeg ikke skriver her på bloggen, funderer jeg over livet, læser, tegner, passer mine elskede planter som den amatør urbane gartner jeg er.

Hvis der er ét budskab, jeg håber, trænger igennem på bloggen, så er det at det gode liv godt kan eksistere på trods – og måske på grund af – psykisk sygdom og sårbarhed. Det kan kræve nogle kampe og nogle prioriteringer, men jeg tror på at det er muligt.

Du er velkommen til at dele tanker i kommentarfeltet eller på min mail ll@lindavlind.dk. Jeg elsker altid at høre input fra mine læsere og medmindre du smider spam eller er ubehøvlet, så er du også sikker på et svar.

Hav en rigtig skøn dag