5 hurtige om angst

5 hurtige om angst

June 3, 2017 2 By Linda V. Lind

[DISPLAY_ULTIMATE_PLUS]

Hvad vil det sige at have angst?

Svaret, eller svarene, er mere komplicerede end som så. Skal du have det uddybende svar, er du nok bedre tjent med at google angst og finde forskellige hjemmesider, fx ved Psykiatrifonden, og finde info dér.

Dette indlæg handler om 5 hurtige om angst. Det er ting, man ved som angstramt, men som ofte rammer en mur, når man skal forklare sig eller andre bliver velmenende bedrevidende.

Er du klar?

De fem hurtige om angst er:

  1. Der er forskel på at være bange og være angst. Bange bliver du for noget, der reelt er en trussel. Angst er rettet mod ting, der ikke nødvendigvis er en trussel og som regel er angst mere ukonkret end at være bange.
  2. Angst betyder at hele systemet går i alarmberedskab. Du hyperventilerer, har koldsved, hjertebanken mv. Kroppen forbliver i alarmberedskab indtil den opståede “fare” er drevet over.
  3. Når kroppen går i alarm, spænder musklerne op og kroppen bruger voldsomt meget energi. Derfor gør et angstanfald ofte én meget træt og diffus.
  4. Angst er irrationel. Angst er derfor modstandsdygtig over for rationelle argumenter, såsom “der er jo ikke noget at være bange for!” eller “der er jo ikke nogen, der gør dig noget!”
  5. Den angstramte véd godt at angsten er irrationel, derfor giver det ingen mening at fortælle vedkommende at den er irrationel i selve angstanfaldet. Det kan faktisk bare øge frustrationerne over angsten, fordi hvad hjernen ved, det ved kroppen ikke.

Bonus kicker: angst er en følelse – ikke et stykke tøj, du kan tage af og på. Hvis det var det, ville ingen lide af angst!

 

Join my social media sunshine families