Anders Hjort “Han løber på tagene om natten”

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/anders-hjort-han-loeber-paa-tagene-om-natten
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

 

For noget tid siden skrev jeg et blogindlæg om et liveforedrag på Facebook fra Psykiatrifonden, Knæk Angsten, hvor Psykiatrifonden var søde og behjælpelige med links og billeder. I dét foredrag blev der læst op af en bog, som allerede der ramte solar plexus. Manden, der læste op, var Anders Hjort, der har OCD og bogen, han læste op af var “Han løber på tagene om natten”, Hjorts egen debutroman fra Byens Forlag. (Selve blogindlægget kan du læse her: Foredrag hos Psykiatrifonden)

Jeg ønskede mig den i fødselsdagsgave og det er efterhånden ved at være lang tid siden, men endelig kom den hjem forleden (den skulle bestilles da den er fra 2015). Jeg har så været beskæftiget med egen nedtur og andre blogindlæg, men i dag satte jeg mig ned og læste. Og læste. Og læste. Og pludselig var jeg færdig. Jeg har overvejet om jeg skulle vente til en anden dag med at skrive anmeldelsen, til jeg havde lidt mere overskud – men jeg har så besluttet mig for at sætte mig til tasterne, for tasterne gør mig godt.

Helt overordnet set taler vi om det man kalder en selvbiografisk roman, det vil sige at der i høj grad trækkes på virkelige hændelser, men der er også plads til kunstnerisk frihed. 190½ side. En god størrelse, så den kan komme med i tasken eller en stor baglomme, så du er fri for stress og utålmodighed i køen i butikkerne. I øvrigt et supergodt fif her til julehandlen, når vi nu nærmer os med hastige skridt og køerne vokser – hav en bog med dig. Denne her er et rigtig godt bud – og måske du lader et par andre komme til før dig, fordi du liiige skal læse kapitlet færdigt. Det er god karma, i øvrigt.

Det er ikke fordi “Han løber på tagene om natten” er en spændingsbog, hvor du sidder på det yderste af stolen eller sofaen og bider negle. Og det er heller ikke meningen. Romanen handler om Anders’ opvækst, med sygdom, mistede forældre og udviklingen af OCD som angstbaseret reaktion. Romanen handler om OCD, men nok mest af alt baggrunden for at et menneske kan begynde at udvikle disse ritualer. Men mest af alt handler den om at sige de svære ting højt. At indrømme og erkende for sig selv at det her, det er løbet ud af kontrol.

Jeg vil skynde mig at sige at romanen ikke er kronologisk bygget op og springer rimelig meget i tid. Og jeg ved godt at det lyder som om at det er noget rod og at man som læser bliver forvirret. Men personligt synes jeg at det er smukt og ikke spor forvirrende. Lad mig forklare hvorfor:

Når man sidder med en roman i hånden, som man på forhånd véd beskæftiger sig med OCD og angstreaktioner, så forventer man måske at setuppet er stramt kronologisk. Sat op i en rigid, ubøjelig ramme. Så når man som læser opdager at det ikke er tilfældet, bliver man først overrasket – og dernæst sætter virkningen ind. Det går op for én at man sidder på tomandshånd med en mand, der forsøger at erindre sit liv og årsager til hans sårbarhed. Og erindring er aldrig kronologisk. Erindring springer på må og få, afledt af forskellige indtryk og det er netop derfor at “Han løber på tagene om natten” står som en meget personlig og betroet oplevelse. Det her kunne ligeså godt være fortalt på en bænk til en nysgerrig gammel dame, der blev ved med at spørge og spørge. Ganske vist med færre litterære virkemidler, men virkningen er den samme. Det er en roman, men det er også en betroet fortælling.

Og hvad der efterhånden er ved at udvikle sig til et speciale for mig at anmelde, så er det en bog, der forsøger at gøre op med tabu og stigmatisering. En bog, der forsøger at sige alt det højt, som de fleste af os ikke ville vedkende, hvis vi stod i samme sko. Derfor er det også en modig roman, særligt i 2015, hvor der var mindre fokus på psykisk sygdom og sårbarhed, end vi har i dag, på tærsklen til 2018.

Hvem skal læse denne bog? For det første vil jeg mene at alle burde læse den, for alle har noget at kunne lære fra den. Men jeg er nok ikke så god en skribent at jeg med dette får omvendt samtlige danskere til at storme i den lokale boghandel eller ind på Byens Forlags hjemmeside (but by all means, do!), så for det andet vil jeg sige at bogen er let tilgængelig på den fede måde. Den er jordnær, befriende uprætentiøs og længden gør at den også er tilgængelig for de, der slås med manglende overskud i kraft af for eksempel depression og stress, som yours truly. Jeg læste den fra ende til anden på trods af et manglende overskud – og det kan altså ikke siges for ret mange bøger. Og det er dejligt og skønt at kunne hengive sig til en bog, selvom man psykisk er nede.
Og for det tredje; den kan sagtens læses igen. Og jeg er ret sikker på at næste gang jeg tager den op, så skal der nok komme tidspunkter hvor jeg får nye oplevelser med, som jeg måske har misset i første omgang.

Og er det ikke lige præcis sådan, bøger skal være? Er du blevet nysgerrig, kan du klikke på nedenstående link og komme direkte til forlagets side om bogen, hvor du i øvrigt også kan købe den.

Anders Hjort, “Han løber på tagene om natten”, Byens Forlag, ISBN 9788792999405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *