De første tegn på blomstring

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen – også i fremtiden: der er intet der kan give glæde og ro som at arbejde med sine planter og se dem vokse og nå deres blomstring.

Ærterne var de første til at kigge frem. De er utroligt taknemmelige, hvilket er årsagen til at de i forår og forsommer har stået i soveværelset, der først får sol fra eftermiddagen. Jeg har en særlig stolthed overfor disse ærter. Det er nemlig anden generation, der gror fra sidste års høst og lagring af såærter. Ærter er muligvis lavpraktisk og heller ikke jordens største kunst at få til at gro, men deres blomstring med de sarte, hvide blomster, der åbenbarer deres ærtebælge er noget, jeg sætter pris på at følge og nyde synet af. Sidste år gav ikke vildt mange bælge, men som jeg før har skrevet, så kom jeg også ret sent i gang. I år har jeg forsøgt at tælle bælgene, men da jeg har ladet dem vokse uhindret, har jeg måttet opgive. Jeg er dog nået op over de tyve talte bælge, før jeg mistede overblikket over de mange forgreninger. De har fået den største potte, jeg har, i den sidste omplantning. Og det er måske noget, jeg skal tænke over til næste år. Jeg har nemlig masser af spirepotter, og nogle størrelser op, men fra 10 liter og opefter bliver det begrænset med udvalg… og mere begrænset når vi taler underskåle, der kan rumme dem. Når man så vælger at dyrke pladskrævende planter, såsom tomater og peberfrugter og ærter, så kommer man ret hurtigt til kort.

Tomaternes begyndende blomstring

Apropos tomater, så har jeg tre halvstore potter med to-tre tomatplanter af Mini Kumato, samt to spirepotter med almindelige cherrytomater. Mini Kumato er den lækreste tomat, jeg endnu har smagt og frøene er taget fra købte tomater. De fås typisk i en lille blandet pakke med røde, gule og disse mere rødbrune tomater. Der er mange, der siger at købt grønt og frugt ikke spirer så godt, pga industrialiseret bearbejdning af genmaterialet, men det har jeg nu ikke haft problemer med. Du vil da også, hvis du får lyst til selv at lege gartner, kunne finde artikler og bøger, der fortæller det modsatte. Jeg vil særlig anbefale Elizabeth Millards “Den indendørs køkkenhave” fra forlaget Turbine, samt Holly Farrells “Så dine frø og kerner”, der er udgivet i et samarbejde mellem Samvirke og Haveselskabet. De er superlet tilgængelige for nybegynderen og fungerede næsten som bibler i mit første spæde år som indendørs amatør gartner. Selvom jeg er blevet klogere på mange ting, hiver jeg dem stadig frem i ny og næ. Da jeg har en kæreste, der er butikchef i Bog og Idé, vil jeg naturligvis anbefale at tage et smut forbi dem, men alle boghandlere burde kunne søge på bøgerne, hvis de ikke er på hylden. Det store spørgsmål er nærmere om der stadig er eksemplarer til rådighed – men så er der biblioteket eller mulighed for at henvende sig direkte til forlaget.

Men tilbage til tomaterne, for det er i sær med dem, jeg så småt er begyndt at bekymre mig om deres rodplads. Mini Kumato har ganske vist halvstore potter, men da jeg ikke har plantet dem enkeltvis, så slås deres rødder sikkert om pladsen. Så på denne skrivende stunds dag har jeg et større tomatprojekt, som jeg behandler i et andet opslag, hvor jeg skal have trimmet, dannet overblik og muligvis sortere en eller to planter fra. Det er ren darwinisme, men desværre nødvendigt. Ligeledes skal cherrytomaterne, der startede som én af de der samlerpotter fra Dansk Supermarked, op i større omgivelser, da deres potter med omkreds på 14 cm er blevet for trange. Derudover har potterne heller ikke dræn, udover lidt leca i bunden, så handling er påkrævet.

Enhver der dyrker tomater ved at deres blade har en helt speciel duft og det er jeg personligt helt tosset med. Jeg elsker simpelthen at begrave næsen i dem og tage dem ind. Blomsterne på mine planter er sart gule, og jeg plejer og hjælper til med bestøvning ved at ryste grenene forsigtigt og kilde selve blomsterne med en pensel. Jeg har væsentlig flere blomster i år, så forhåbentlig bliver 2017 året for min første tomathøst.

Snackpeber – fra grøn ro til kontrasteksplosion

Snackpebrene gror også lystigt. Det er andet år jeg forsøger mig, efter første år gav en enkelt frugt. Det kan du læse mere om her. Du vil også dér kunne se, hvordan en meget enkel grøn plante pludselig får liv med snackpeberens flotte knaldrøde farve. Planten er enkel i sig selv, med store, kraftige grønne blade, der i opvæksten mest af alt ligner en almindelig stueplante. Men lige pludselig vil du opdage at din “stueplante” sætter små klokkelignende skud – og dét er starten på snackpebrene, du ser der. Først blomstrer de, hvor jeg ligesom tomatplanterne giver en hånd med ved bestøvning. Husk på at indendørs gartneri ikke har bier og sommerfugle eller naturlig vind til at hjælpe med processen. Derfor er det vigtigt at du hjælper planten på vej med alternativer.

På billedet, lige under midten, kan du ane de første klokkelignende skud. I skrivende stund er der kommet mange flere end da billedet blev taget for to uger siden. Så når først det sker, så går det stærkt. Det eneste du skal gøre, udover at vande og hjælpebestøve, er at nyde udviklingen. For det er i virkeligheden dér, efter min mening, at den allerstørste glæde ligger. At se dem spire, gro, vokse, blomstre og til sidst lykkes. Jeg bruger ordet “lykkes” fordi planter og blomster ligesom mennesker har et formål med livet. Nuvel, vi mennesker taler om karriere, hus, have og jordomrejser, men helt essentielt er vores formål reproduktion, sikring af artens overlevelse. Det er noget, vi har til fælles med alle levende organismer. Når en plante lykkes, så bærer den frugt, hvad end det er med blomst, bælg eller pollen. Det er nemlig plantens metode til at sikre sig overlevelse. Nu har jeg ikke selv børn og får det næppe, så måske derfor finder jeg en særlig glæde ved processen i min indendørs køkkenhave. Samtidig er jeg dog overbevist om at alle med grønne fingre, børn eller ej, vil finde processen næsten tryllebindende.

The strawberry fields

Jeg vil runde dette indlæg af med et kik på et nyt projekt i år; kan man dyrke jordbær i vindueskarmen?

Og ja, det er der noget der tyder på at man kan. Jeg har to slags, der står i samme beholder; nogle der er dyrket fra frøstadium og andre, der er købt til udplantning. De står i en stor oval balje, uden dræn (hvilket ikke er optimalt, fyi), og indtil videre er frøene blevet til grønne, små planter, der ikke ligner dem, der var beregnet til udplantning. Men de, der skulle udplantes, sætter lige nu de smukkeste rosafarvede blomster, der spiller så flot mod de mørkgrønne blade. Det giver næsten sig selv; jeg er pavestolt. Ingen bær endnu, men der er blomster. Taget i betragtning at disse købte planter var døden nær og ingen in their right minds ville have betalt de 25 kroner for halvvisne planter, så er jeg ekstra stolt – for de vendte tilbage med god vanding, lidt opstarts bærgødning og masser af kærlighed. Så når du køber planter, så husk at du faktisk kan spare penge ved at købe nedsatte, skrantende planter – hvis du vel at mærke er indstillet på at give dem den nødvendige pleje og opmærksomhed. Og med de ord vil jeg slutte denne beretning.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.