De spæde snackpeber spirer

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Som nævnt andetsteds så lykkedes det mig sidste år at få en frugt ud af mit lille snackpebertræ, hvor jeg høstede frøene fra.

Disse pakkede jeg i en lille lomme af sølvpapir, satte et mærkat på og har så gået vinteren over og ventet tålmodigt på at sætte dem i jord.

Det skete den 15. februar, som generelt var et startskud på 2017 sæsonen. Det var efter et par solrige dage og da de første små grønne skud viste sig, var det gråvejr og der var meget langt mellem nærige solstrejf. Så jeg går selvfølgelig for tiden og er lidt bekymret for om det måske var for tidligt, men indtil videre ser det fornuftigt ud.

De første snackpeber skud.

Snackpebrene spirer. Deres små skønne tokimblade står grønt og flot i deres små potter. Sidste år forsøgte jeg at få absolut alle spirer til at gro, hvilket gav rigtig mange planter og meget lidt overblik. Så i år har jeg haft en lidt mere darwinistisk tilgang til mine spirer, når de titter frem og skal plantes om i egne potter: jeg undersøger ganske enkelt hvordan bladene ser ud, er de klare grønne, eller virker de gullige og bløde i spidserne. Derefter kigger jeg på hver enkelt rod, for at se hvor stærk “stamme” spiren har at gro fra. Derudover kan der også være

tegn på begyndende råd ved roden – og så kan vi ligeså godt stoppe legen der, lærte jeg sidste år. Her er de skud jeg valgte til i år, som nu står klar til at gro i deres egne potter. Der er stadig mange, hvis alle spirer bliver store, men jeg har endnu ikke oplevet at alle spirer når hele vejen, desværre. Skulle det ske, så kan det da være at jeg må afsætte et par stykker af dem, så de ikke                      
tager al pladsen i vindueskarmene.

Jeg hører nogle gange kommentarer som “at du gider det pillearbejde” og “det er da nemmere bare at købe snackpeber i frugt og grønt afdelingen i det lokale supermarked. Og ja, det er det og det ser jeg, som frugt og grønt ansvarlig i min butik, da også gerne at folk bliver ved med. Men hvis man har lidt grønne fingre, så er jeg sikker på at man vil give mig ret i, at det er noget særligt at se de spæde spirer titte op for første gang, at se dem gro og vokse sig store og forhåbentlig stærke – og sætte tænderne i de frugter, de giver. Jeg mener, så er man da sikker på at der ikke er sprøjtet med kemikalier.

Det er ganske rigtigt et pillearbejde, når frøene i den første potte er blevet til mange spirer, som man skal have skilt fra hinanden uden at skade rødderne. Det er ganske rigtigt nørderi på højt plan, når man studerer kimbladene og roden under en lup med lys, for at sikre “det bedste hold”. Men det er også en boblende glæde, når anden generation står klar i deres særskilte potter, klar til at lægge arm med livet. Der er en oplevelse som et 3 for 14 kroner tilbud ikke kan hamle op med… selvom det er der mine snackpebre startede.

To be continued…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.