Den svigtede have

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Så jeg har skrevet om i tidligere blogs, har jeg været indlagt et stykke tid og er nu udskrevet med diagnosen Aspergers Syndrom med stressudløst psykose og depression.

I dag kom så den dag, hvor jeg havde lidt overskud til mine kære planter, som har lidt voldsomt under indlæggelse og det ikke-eksisterende overskud. Faktisk har de lidt så meget at man skulle tro at jeg havde mistet interessen helt.

Det troede jeg faktisk at jeg havde, fordi jeg ikke havde overskuddet længere. Og det er ret uheldigt når man begynder at miste overskuddet til dét, der normalt gør at man kobler af i hverdagen. Men min læge på psyk fortalte mig om at der var forskel på at miste interessen og så miste overskuddet. Og han kunne se interessen var der, for når samtalerne faldt på planter, så han små smil hos mig. Jeg lærte i øvrigt også at det er én af mine udtalte depressive træk.

Og i dag blev så dagen, hvor jeg tog det første skridt med at rydde op. Visnede citrusbasilkummer og kanelbasilikummer, der var gået i stok, aubergineplanten, der var helt død, spinatplanter, der aldrig nåede at blive store… alt sammen røg i skraldeposen med et tungt hjerte.

Jeg har dog en yellow pear tomatplante, som ganske vist ser sørgelig ud, men som har nogle ret friske skud. En peberfrugt plante i samme stand, med med frugt. Jeg besluttede mig for at give dem en god gang vand og se hvad der sker de næste par dage.

Af stærke overlevere har vi mandarintræet og citrustræet, stuebirken, en pitaya frugt plante, en lille chilipeber busk, abrikos plante og en enkelt jordbærplante. Jeg håber at kunne føje peberfrugtplanten og tomatplanten til den gruppe. Alle fik de et godt skud vand.

Der er en del arbejde endnu; en fluefanger skal smides ud, alle overlevere skal trimmes op og jeg har to store sideskud på henholdsvis mandarin- og citrustræet, som skal klippes af og forsøges om skuddene vil danne rod.

Abrikosplanten var virkelig tæt på, men vand i forgårs fik de hængende blade til at strutte igen. Heldigvis. Vi taler om to-tre måneders falsk vinter i køleskabet for kernen, før den kunne sås ud til vindueskarmen, som var ved at løbe ud i vasken. En af de kommende opgaver er også at få den plantet om i en større potte, så den kan få noget mere næring at trække på.

Jordbærplanten overrasker mig. Jeg havde tre skud jeg plantede i en aflang, firkantede karmpotte, men de to yderste er altså borte. Den midterste står dog stadig grøn og rank, så hele potten fik grundig vanding og så må jeg se til foråret om jeg dels kan få liv i de yderste skud og om medfarten har været for hård for den midterste og den derfor ikke vil sætte nye skud eller bær.

Det er med andre ord tid til vand og kærlighed for de resterende planter. Jeg har lyst til at så nye krydderurter, men jeg ved også at det kan tage overskuddet til at pleje det, der er tilbage nu. Et skridt ad gangen.

Hav en dejlig dag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.