Efterårsblues – de små skridt til recovery

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/efteraarsblues-de-smaa-skridt-til-recovery
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

Det er lørdag og den første stormvejr rusker i de sidste blade udenfor. Jeg har lige tændt for varmen og sidder i sofaen under mit bløde tæppe med kaffen indenfor rækkevidde.

Og jeg tænker…

Tænker på min sygemelding. Tænker på min diagnose. Tænker på den vinterdepression, der altid rammer og som jeg gruer lidt for, taget i betragtning at depression allerede ligger i min diagnose. Tænker på Alt for damernes online artikel af Daisy Løvendahl, jeg fandt på Facebook, der handlede om hvordan man klarer sig igennem det kolde efterår.

En ting, jeg hæftede mig særligt ved, var budskabet om at skabe små, smukke stunder i hverdagen. Det kan virke svært som sygemeldt med en psykisk diagnose og min første tanke var da også noget i retning af “ja ja, det er lettere sagt end gjort”. Men så kom jeg jo som sagt til at tænke.

Hvis du som jeg har en psykisk diagnose, har du sikkert hørt om recovery. Ellers har du nu;) Det handler i alt sin enkelhed om at komme sig efter psykisk sygdom. Det kan tage lang tid, men det er ikke umuligt. Jeg kan ikke komme mig i forhold til min Aspergers diagnose, men jeg kan komme mig i forhold til stressudløst psykose og depression, i forhold til spiseforstyrrelse og selvskade. Jeg ved ikke præcis hvordan i det lange løb, men jeg ved at det starter med de små skridt. Og disse små skridt kan meget vel være at vi starter med at skabe os nogle små, smukke øjeblikke, også i en kold tid.

For mig er det et smukt øjeblik at sidde her, under tæppet med min kaffe og IPad, med en spindende kat ved siden af. Men det lykkedes mig i går at komme til bunds i mine planters “recovery” efter indlæggelsen, fik klippet alt det visne væk, pottet om og beskåret mine spæde citrustræer. Hvis du elsker duften af citrus, og du også kan lide at passe bare en enkelt plante, så kan jeg anbefale at anskaffe et lille træ. Mine er købt i ALDI, og er et mandarintræ og et citrustræ og var nok 20 cm høje da jeg købte dem. De er i imidlertid vokset og trængte til den første opstamning og beskæring – og nu kommer jeg til, hvorfor du skulle prøve at anskaffe et lille træ – duften fra bladene og grenene, der beskæres er simpelthen skøn. Jeg endte med at stå og rive et par af de afskårne blade i stykker og gnide saft på min håndflade, så jeg kunne gå og dufte til dem resten af dagen.

Og det slog mig her under mit tæppe at det arbejde, jeg har haft med mine planter, har næsten terapeutisk og symbolsk betydning i forhold til hvad jeg selv står overfor. Jeg skal selv have pillet visne blade af, have beskåret vildfarne grene og pottes om i ny, næringsrig jord. Altså, metaforisk set. Jeg ved som sagt ikke hvordan, for for at kunne gøre det, skal man have et overblik. Men man skal også turde at klippe en gren, for selv med det bedste overblik, så kan vi ikke altid se, hvordan træet reelt ser ud bagefter.

Jeg har gjort det at jeg har bestilt Tania Marshalls I am AspienWoman, som jeg i skrivende stund venter på. Anbefalingerne på nettet er supergode, så jeg har høje forventninger. Det er selvfølgelig kun relevant, hvis du som jeg har Aspergers Syndrom, men undersøg din sygdom. Lær det, du kan om den, i det tempo, du kan overskue, så hjælper du dig selv på vej til mere overblik. Måske der er nogle aspekter af dit liv, der skal lægges om, måske der er nogle drømme der skal revurderes, eller måske er det blot små ændringer, der skal til, for at du kan leve godt med din sygdom eller sårbarhed.

Nu skriver jeg i det tempo, du kan overskue og det er ment, som skrevet. Jeg måtte lægge Tony Attwoods Aspergers Syndrom fra mig, fordi jeg ikke kunne overskue den – og det er okay. Men overskud kommer netop af de små, smukke øjeblikke, vi giver os selv. Hvad enten det er planter, tegne, læse, skrive eller gå en tur (du ved bedst selv, hvad der virker for dig) – eller sætte sig under et tæppe, med en varm drik, mens man lytter til blæsten udenfor og giver sig selv lov til at lade tankerne flyde.

Derfor er artiklen fra Alt for Damerne for mig at se et rigtig godt redskab til vores recovery. Udover det med de små, smukke øjeblikke, skriver hun også om at skrive ned, hvad man gerne vil nå inden året slutter, for derefter at skulle dele dem op i to bunker: nødvendigt og muligt. De nødvendige lægger man en plan for, hvordan og hvornår man får dem afviklet og de mulige kan man tage frem, når overskuddet er der. Og jeg er enig til et vist punkt. For ofte er de nødvendige ting, også ret kedeligt og måske endda træge ting og selvom de ikke kan udskydes, så kan det, især som psykisk syg eller sårbar, være en fordel en gang i mellem at tage en enkelt fra mulighedsbunken, der ofte vil være mere lystbetonet, fordi det at beskæftige sig med noget, man interesserer sig for i sig selv kan give lidt ekstra overskud.

Men mærk efter selv, hvor du står og hvad du har brug for lige nu. Og vigtigst af alt; giv dig selv lov til at hele og vær ikke bange for at bede om hjælp.

Hav en dejlig dag derude.

(du kan læse artiklen fra Alt for Damerne ved at klikke på linket længere oppe)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *