Fif til billig opstart som urban gartner

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Jeg kan lige så godt advare dig: hvis du overvejer at springe ud i det urbane gartneri, så er der god risiko for at du bliver bidt af det. Den største kunst er ikke at få ting til at gro. Det er at begrænse sig. En disciplin, jeg endnu ikke har mestret.

Derfor kan det også blive en ret dyr fornøjelse at starte op. Men lad mig give dig nogle tips til, hvordan du starter uden at økonomien lider overlast.

Startkit: du skal som minimum bruge ét frø, én potte, evt noget dræn, hvis din potte ikke har dræn (regel nr 1: altid dræn), en jordblandebalje (fx opvaskebalje) og så noget jord. Der findes mange varianter af jord i byggemarkeder og sjældent i størrelser, der kan fragtes på en cykel. Første år købte jeg mit jord i Rema 1000. Dette år er mit jord fra ALDI, som jeg foretrækker (og ikke kun fordi jeg arbejder der).

Jorden fra Rema 1000 er i lidt mindre sæk og derfor også et par kroner billigere. Men den er fyldt med grenrester og er meget rustik og du vil sommetider skulle pille lange splinter ud af jorden, inden du bearbejder den og væder den op. Jorden æltes nemlig for at fordele vandet jævnt i jorden. Og dér bliver fremmeddele som vist på billedet lidt en hæmning. Derudover suger den ikke vand så godt. Jeg køber stadig jord i Rema, men det er til opblanding med ALDI jord, for at skabe mere luft i potterne til rødderne.

Jorden fra ALDI er meget mere jævn og lækker at arbejde med. Men fordi den er meget lind efter vædning, kan du også risikere at den bliver ret kompakt i potten. Her kan du bruge forskellige medier, som jorden fra Rema 1000, såjord af bambus fra IKEA, vermiculite mm. Bor du i nærheden af en strand, kan en håndfuld sand også gøre det.

Frøet kan være fra noget, du allerede har i køleskabet. Har du en pose rå solsikkekerner er de også en god og billig start – med et flot resultat at se frem til. Frøposer er generelt billige, men ofte som urban gartner er der begrænset med plads og du vil ret hurtigt få lyst til at prøve andre typer af og så begynder den store pladsfordeling i de forskellige vindueskarme.

Potten kan være en afklippet mælkekarton som opstart. Jeg foretrækker selv planteskolepotter, pga af prisen, men principielt kan du bruge alt, hvad der er i stand til at holde på jord, sålænge du sikrer et godt dræn.

Dræn kan du få med fx lecakugler og som tidligere vist, kan du spare på lecakuglerne ved at lægge kugler af sølvpapir i bunden af din potte og så fylde leca omkring det. Jeg vil ikke anbefale et dræn udelukkende med sølvpapirskugler, da jorden over giver en del pres og dermed kan komme til bare at skabe en forhøjet bund.

Opvaskebaljer eller andet du kan blande jord i, fås som regel ret billigt i det lokale supermarked. Jeg har selv forsøgt mig med en ekstra spand vi havde stående, men når jorden skal vædes op, har jeg brug for plads til at ælte den igennem med begge hænder. Så jeg foretrækker en helt almindelig rund opvaskebalje.

Når du er i gang vil du før eller siden få brug for at potte om. Din plantes rødder har brug for plads og du kan faktisk se på din plante om den trænger til nye omgivelser. Den bliver lidt mat, og selvom den fik ordentlig vandetur i går, så er jorden knastør – det er fordi der er mange rødder om at suge vandet til sig. Det har jeg i hvert fald konkluderet efter at have set det mønster hos mine planter flere gange.  Potter findes i mange størrelser og varianter. Et lille råd; står din plante i fuld sol hele dagen eller dele af dagen, vil jeg fraråde zinkpotter. De bliver simpelthen for varme og “brænder” vandet væk fra jorden. Sorte potter gør lidt det samme, men ikke så aggressivt og hvis du sørger for at vande, når solen er gået ned, har din plante en hel nat til at trække væden godt ind. Jeg foretrækker selv sorte potter, fordi vi i Danmark har begrænset lys og sol, så jeg vil gerne give min plante så meget varme som muligt, uden at koge eller brænde den. Bare husk at dreje potten, så det ikke er samme side og samme rødder, der hele tiden får den varme side. Jeg er som sagt mest til planteskolepotter, fordi de har gode drænhuller og fås fra små til store udgaver. Derudover koster de ikke ret mange penge.

Det kan som alternativ betale sig at tage i IKEA. Her er mit sidste køb fra IKEA:

Lecakuglerne ODLA fås til 29 kroner for en pose. Växar bruger jeg ligesom vermiculite til jordblanding, prisen har jeg glemt, men den ligger under 40 kroner. ODLA jordblokke er ret smarte, fordi du hælder vand i posen og så hæver blokken ud og bliver til en ret lækker bambusjord. Jeg vil ikke anbefale at så i denne, da jeg indtil videre ikke har fået gode resultater, men den er genial tilsat blande i basisjorden, som så i mit tilfælde er fra ALDI til 16,95. Men på billedet ser du også 10 stk 10 liters affaldsspande. De koster en flad tier stykket og er superbilligt alternativ til en god stor potte med dræn. Har du værktøjet kan du lave drænhuller selv (husk en underpotte, fx en gammel tallerken), men ellers fungerer det fint med lecakugler.

Et alternativ til lecakugler? Gå en god lang tur med en rygsæk og saml småsten på din vej. Alt efter pottestørrelse kan du skulle samle ret mange, men de ligger derude ganske gratis i naturen. Fordelen ved dette, udover det økonomiske, er at hvis du har en vild tomatplante eller agurkeplante (de har en tendens til at gro ret kraftigt op af) så giver vægten fra stenene et superstærkt fundament, hvor potten ikke bare lige tipper. Det er også ret smart hvis du har kæledyr eller små nysgerrige børnehænder i huset, for, alt efter størrelse selvfølgelig, de lader sig ikke sådan flytte eller vælte.

Opbindingsbinde får du også brug for, hvis du er startet med fx ærter, tomater eller agurk. Her er naturen også en glad giver. Men saml op fra jorden. Jeg er faktisk blevet ret bevidst om ikke at skade planter og træer i naturen efter jeg gik i gang med det urbane gartneri. Det skyldes formodentlig at man pludselig får en fornemmelse for det levende i planterne og du tror mig måske ikke men jeg er ret overbevist om at de forskellige planter har forskellige temperamenter. Så saml døde grene som opbindingspinde. Så risikerer du heller ikke at din pind pludselig slår rod, og udmanøvrerer din oprindelige plante.

Du kan bruge garn, gavebånd, grøn ståltråd, you name it, til at binde din plante op med. Bare husk ikke at stramme til på din plante, for den gror jo stadig og skal have plads til det.

I starten brugte jeg rigtig mange penge på lækre beskæresakse, smukke zinkpotter, blomsterstandere mv. Selvom det er svært, vil jeg råde til at slå koldt vand i blodet. Jeg har selv to pottestativer som jeg stort set ikke bruger, fordi de kun kan holde små 14 cms potter og mine planter i 9 ud af 10 tilfælde skal op i noget meget større. Men jeg skulle have dem, fordi jeg manglede plads og det var da smart… nu er det dem, der tager plads i pulterkammeret. Min kæreste rystede også på hovedet og manede til fornuft, men nogle lektier er man bare nødt til at lære selv. Min lektie har været at planter er glade, hvis der er dræn, lys, luft og god jord. Så i år har det været dét jeg har brugt mine penge på. Om der er fine motiver på potten, om den har kostet 100 kroner eller 5 kroner, er planten ligeglad med.

Jeg håber du har kunnet bruge dette til noget. Lad mig gerne vide, hvis du selv ligger inde med nogle tips og tricks i forhold til opstart som urban gartner.

Hav en dejlig dag

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.