Førstehjælp til tomater

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/foerstehjaelp-til-tomater
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

Som nævnt i sidste indlæg, var mine tomatplanter sultne efter mere plads. Så der skulle handles inden det var for sent. Det kan anes på billedet at nogle blade er krøllede, grenene stikker i alle mulige retninger og de fremstår i det hele taget meget rodede. Det skyldes flere ting: for det første pladsmangel i potten. Planter er ligesom alle andre levnede organismer, herunder mennesket, glade for lidt albuerum. For det andet skyldes det forkert trimning og pryning, hvilket jeg senere vil vise resultatet af. Og endelig for det tredje, vandmangel. Ikke at de ikke er blevet vandet, men jeg har flere gange til min overraskelse opdaget tør jord, på trods af vanding, hvilket jeg antager skyldes de mange rødder presset sammen i potten, der bare suger til sig af al den livskraft de kan finde.

Trimning af tomatplanten

Billede 1
Billede 2
Billede 3

 

 

 

 

Lad os bruge den første plante som eksempel. Her bliver bladenes krøl og tilstanden generelt mere tydelig på billede nr. 1. Adskilt fra de øvrige bliver det også tydeligt at der er rigtig meget plante og meget lidt potte. På billede 2 og 3 ser du de små skud, der er kendetegnende på tomatplanter. Det er dem, du skal sørge for at pryne (pille af), så planten ikke spilder sin energi på unødvendige skud og i stedet kan bruge energi på at skabe blomster.Så førstehjælp til tomater bestod af en række forskellige trin, som jeg her tager dig igennem, inklusive små tips og tricks, jeg har lært undervejs.

 

  • Allerførst handler det om at få trimmet planterne op. Dvs få fjernet den type skud, som du ser ovenfor, og få beskåret de
    Billede 4

    grene, der virker triste, frugtløse mv. Hvis du har været god til at gøre det løbende, er det ret hurtigt overstået. I dette tilfælde, fordi jeg nok har trukket den et par uger over tid, virkede trimning meget omfattende og voldsom ved alle tre planter. Når du klipper grenene, handler det nogle gange om udseende – men den vigtigste bagtanke bør være at få planten til at bære frugt. Derfor skal du vurdere hver enkelt gren fra hovedstammen i forhold til om det er en gren, du vil sætte dine penge på, for at bruge et mere alment kendt udtryk. Hvis du som jeg har ladet stå lidt til, så bliver slutresultatet nok en smule bart, men hellere det, end en plante, der går til eller ikke bærer frugt (se bill. 1 og bill. 4).

  • Derefter skal du have forberedt din jord. Når du potter om, uanset stadie, skal du nemlig have
    Billede 5
    Billede 6
    Billede 7
    Billede 8

    vandet planten i sin oprindelige potte, så den bliver nemmere at få ud af potten uden skader og jorden, du omplanter i, skal også være våd, men ikke sjaskvåd. Jeg bruger en opvaskebalje (bill. 6) og lader vandhane løbe lige så stille, mens jeg ælter jorden som en dej. Normalt gøder jeg ikke den nye jordbehandling, men fordi planterne i dette tilfælde har brug for et ekstra skud energi, fordi de skal igennem en større bearbejdning, så har jeg blandet en smule biologisk tomatgødning i jordblandingen (bill. 5). Tænk på hvis du skulle affarve og permanente dit hår samtidig – dét kræver også en rigtig god efterbehandling af håret, fordi hårstråene har været under ret meget pres. Efter grundig æltning kan du tage en håndfuld og klemme hånden sammen om jorden. Hvis jorden falder fra hinanden, når du åbner hånden, er jorden for tør. Hvis den beholder formen efter din hånd, har den fået tilpas med vand. Hvis der drypper vand fra din hånd, når du klemmer jorden, så er der for meget vand og du må komme mere tør jord i. Start med små mængder i starten indtil det sidder på rygraden – og det kommer det til ret hurtigt. Når du skal have planten ud af potten og den er så høj som mine planter, skal du være ekstra varsom. Jeg kører en kniv rundt i kanten helt ud til indersiden på potten (bill. 7) for at løse pottens greb. Herefter lægger jeg planten ned og her er nogle planter ret skrøbelige i forhold til tyngdekraften. Jeg var f.eks. nødt til at lægge posen med jord under som en pude, så hovedstænglerne ikke knækkede. Herefter tager du fat helt ned ved jorden på stænglen og lirker med den anden hånd forsigtigt potten af. Jo mere rodnet, der er synligt, jo mere pladsmangel har din plante haft (bill. 8).

  • Så langt så godt. Nu er det tid til at få planten over i den nye og større potte. Jeg bruger lecakugler som ekstra dræn i potter med drænhuller, ganske enkelt fordi der sjældent kan være
    Billede 9
    Billede 10

    for meget dræn. Har du ikke en potte med dræn huller, så er her et lille fif til at øge drænhøjden, hvis du er ved at løbe tør for leca eller andet drænmateriale (potteskår, sten, grus mv.): du tager 5-6 stykker sølvpapir (bill. 9) og krøller sammen, alt afhængig af pottens størrelse. Der skal være godt mellemrum, for ellers “løfter” du jo bare bunden. Derudover kan du yderligere spidde huller i sølvklumperne. Herefter hælder du drænmaterialet ned og sørger for at der stadig er mellemrum mellem dine sølvpapirskugler (bill. 10). Når det er gjort, kan du hælde det første lag jord ned.

  • Jeg lægger altid et lag jord i bunden ovenpå mit dræn. Rødderne mangler jo ikke kun plads til
    Billede 11

    siden, men også nedad, så det er vigtigt at de får plads dér også. Så stiller jeg forsigtigt planten ovenpå jordlaget og begynder at fylde jord rundt langs siderne. Jeg lagde mærke til i denne omgang at mine tomaters rodnet var synligt på overfladen (bill. 11), så derfor har jeg givet plads til også at kunne lægge et ekstra jordlag ovenpå, så rødderne blev dækket. Jorden skal trykkes let og jævnt over det hele, men ikke presses.

 

  • Tomatplanter har godt af opbinding og de oprindelige pinde var simpelthen blevet for små.
    Billede 12
    Billede 13

    Samtidig kunne jeg ikke bare jage en større pind ned ved stænglerne, fordi jeg derved ville beskadige rodnettet. Men her er det godt med den ekstra plads i siderne, hvor de nye pinde så kan stikkes ned (bill. 12). Ved den første plante var jeg nødt til at bruge små pinde inde ved stænglen, fordi hovedstammerne var blevet for skæve til at kunne holde sig selv. Ikke optimalt, men bliver du nødt til det samme, så gå efter den størrelse pind, der giver mest mulig støtte og mindst mulig skade på rodnettet. Der er mange typer opbindinger, lige fra bomuldsgarn til ståltråd til formelig plastfigurer og almindelige strips. Her har jeg brugt plastdækket ståltråd, fordi jeg havde brug for en del fleksibilitet og kreative løsning. Ulempen med ståltråd er dog er den kan rive bladene i stykker, mens du binder op, og kan skade stænglen, hvis løkken er for stram. Så vær forsigtig når du bruger det, undgå for store og uhåndterlige stykker – og giv stænglen plads til at vokse sig større i (bill. 13).

  • Til sidst vander du din plante i underpotten og – voila!

Jeg skulle gentage denne proces tre gange og jeg nævnte før forkert trimning – det var særligt tydeligt

Forkert trimning
Plante 3 efter trimning

på tomatplante nr 2. Jeg havde simpelthen fejlvurderet et skud, til at være et pryneskud, fremfor topskud. I det øjeblik du tager topskuddet, vil planten vokse ud ad i siderne, og derved blive skæv. Det betød at i sær plante 3 måtte nedskæres så kraftigt at det faktisk blev en lille plante igen. Men igen, hellere det, end at planten bruger unødig energi på at få frugtløse sideskud til at vokse og trække planten endnu mere skæv.

Udover mine tre Mini Kumato planter, havde jeg også to cherrytomatplanter, der i den grad trængte til nye omgivelser. De var blevet pottet om første gang til 14 cm’s IKEA potter, og så var de lidt blevet

Cherrytomat i lille potte
Nyt hjem til cherrytomat

glemt. De stod stadig flot, men havde ikke rigtig vokset på det sidste. Så de blev tjekket for pryneskud og så ellers pottet om efter ovenstående procedure.

Hvis du som jeg har gang i flere sorter, så har du sikkert opdaget at der faktisk er forskel på de forskellige sorters blade, tykkelse, duft mv. Det er for mig endnu et dybt charmerende træk ved tomatfamilien – hvis du har dyrket én sort, så kender du én sort. En anden sort kan have andre krav, fordele og ulemper.

Apropos ulemper, så er der én ting du skal vide, hvis du overvejer at blive indendørs gartner: alt det, der normalt lander på drivhusgulvet eller jorden… det lander på dit køkkengulv, dit bord, håndtag og meget andet. Så hvis du på forhånd ved at det der med rengøring ikke er dit gebet, så skal du nok overveje en anden hobby. For der går minimum 10 minutters rengøring på en omplantningsproces indendørs. Og selv derefter kan din bedre halvdel, hvis du har sådan én, finde jordbeviser på en låge, håndtag eller lignende. Så jeg vil slutte af med et sidste fif, der kan minimere omfanget. Det fif ser du på billede 8: man kan købe poser til kattebakker og de er særdeles velegnede som underlag, fordi formen danner en kant omkring den løse jord. Når du så er færdig, kan du fjerne det meste jord i én arbejdsgang. Der vil dog altid være jord der ryger udenfor eller på gulvet, så rengøring… dét slipper du ikke for  😆

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *