Laktosefri yoghurt med blandet frugt og spinat

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Morgenbombe

Laktosefri naturel yoghurt med blandet frugt og spinat.

Skal du have hentet en god portion vitaminer og superfood hjem inden du haster ud af døren, så er Morgenbomben et godt sted at starte.

Du skal bruge:

  • Laktosefri naturel yoghurt (kan selvfølgelig også være en almindelig med laktose)
  • Lidt hindbær, lidt jordbær og lidt blåbær. Mængderne afhænger helt af hvor frugtholdig din yoghurtkompot skal være og hvor meget pynt du vil have.
  • Friske spinatblade. Jeg piller stilken af bladene, så jeg kan skære nogle ensformige strimler, men igen; det er helt op til den enkelte.
  • Mandler

Jeg har her brugt frosne jordbær og hindbær, fordi jeg ellers ville ende med for store mængder fordærvet mad. Det gør bærende blødere at arbejde med, så bruger du friske bær, vil du få en mere rustik konsistens. Du kan også vælge at blende bærene med yoghurten, hvis du gerne vil have smidigheden i blandingen. Blåbærene er her brugt friske, fordi der lige nu er nogle superlækre bær i butikkerne. Spinaten ville jeg ikke gå på kompromis med. Frisk spinat smager bare himmelsk og kan, som du ser, også bruges til morgenmad og ikke kun salatskålen. Mandler kan du købe splittede, hakkede, hele, med og uden skind. Her bruger jeg hele mandler med skind, bare fordi jeg synes det at smutte mandler er sjovt. Pointen er at Morgenbomben ikke kun propper dig med vitaminer, men også med godt humør. Så bliver du i bedre humør af mandelflager, fordi mandelsmutning er dødens pølse – så brug mandelflager.

Jeg hakker jordbær og hindbær til små stykker, men ikke til mos. Dem vender jeg i yoghurten. Herefter skærer jeg de friske spinatblade i tynde strimler, hvoraf halvdelen tages fra til pynt og den anden halvdelen blandes i yoghurten. Smutter mandlerne og hakker dem. Blåbærene hakkes meget groft, så der er god konsistens på dem.

Hvordan du mikser det, er selvfølgelig op til dig. Du kan vælte det hele i en skål og spise det foran morgenfjernsynet. Personligt sætter jeg pris på at øjnene også får noget at glæde sig over, så jeg bruger et glas. Her fylder jeg halvt med yoghurt blanding, på denne lægger jeg et lag mandler og blåbær, som så igen dækkes af et lag yoghurtkompot. Som pynt lægger jeg den anden halvdel af spinatstrimler, herefter blåbær til at holde strimlerne fast og drysser til sidst med resten af de hakkede mandler.

Et voila, så kan det nydes.

TIP: Du kan også bruge Morgenbomben som dessert efter en god middag. For ekstra sødme, kan jeg anbefale vanillesukker eller mørke chokoladestykker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.