Målsætninger

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Så fik jeg fejret min 39. års fødselsdag. Og det er lidt noget sjovt noget at nytår og fødselsdag altid bliver sådan et projekt med at se tilbage og planlægge fremad.

Men det bliver det for mig af én eller anden årsag.

Hvis jeg ser tilbage på det forgangne år, ser jeg angst, kampe med medicin og tilhørende vægtøgning, deltidssygemelding, psykiske symptomer – men jeg ser også nyt job, nye kolleger, og støtte fra mine nærmeste. Der er altså både noget at arbejde med og noget at være taknemmelig for. Af én eller anden grund glemmer man bare det der med taknemmeligheden. Så når jeg ser fremad, vil jeg øve mig i det med taknemmelighed. Ikke så meget at være det, men mere at være bevidst om det og dyrke det lidt mere.

Noget, der står lysende klart for mig, er at jeg ikke har et egentligt netværk. Jeg har været underlagt min sociale angst i rigtig mange år og trukket mig fra sociale begivenheder, fordi jeg altid føler mig akavet og dum i de sammenhænge. De tager rigtig meget energi fra mig, som så også koster på kontoen de efterfølgende dage. Men jeg har også tidligere skrevet her om ensomhed, godt nok i sammenhæng med psykisk sygdom og diagnose, men ensomhed, uanset hvilken art, kan kun bekæmpes ved at turde at række ud. Og det har jeg ikke turdet. Det handler formodentlig om selvtillid og selvværd, når det kommer til stykket, så jeg skal finde en måde at øge disse aspekter af mit liv, som samtidig åbner op for sociale muligheder. Og dét bliver lidt af et projekt.

Derudover er der de almindelige mål om at tabe mig, blive bedre til at sige fra, motionere mere og den slags. Så det kan være lidt svært at finde ud af hvor man skal starte.

Jeg tror at mange har en tendens til at angribe alle mål på én gang. Og jeg tror også at det er hovedårsagen til at mange målsætninger ender i skraldespanden, for så at blive taget op igen næste år ved samme anledning. Og jeg har selv en tendens til at ville bygge Rom på én dag.

Derfor må min indgangsvinkel nødvendigvis være at angribe mine målsætninger med en god gang planlægning først.

Jeg er trænet ud i planlægning via traineeuddannelse, universitets-næsten-bachelor, lederjobs osv. Så planlægningen er ikke det store problem. Problemet er nærmere at ville bygge Rom på én dag, at overskuddet nogle gange svigter, at jeg er underlagt min sygdoms luner og at jeg bliver helt forkert i min hjerne, hvis planer ikke holder.

Men jeg ved at hvis jeg vil være bedre til det sociale, så indebærer det at man en gang i mellem – bare en gang i mellem – åbner sit hjem. Og vores hjem bærer præg af mangel på overskud. Big time. Det vil sige: det roder og der trænger til rengøring. Igen – big time! Derfor er første ikke helt så indlysende delmål at få styr på hjemmet. Ikke bare for at kunne indfri der sociale mål, men lige så meget fordi jeg paradoksalt nok fungerer virkelig dårligt i rod. Det stresser mig, og ja, det er ment i den reelle stress betydning og ikke i den mere poppede betydning “det irriterer mig”. Så ingen tvivl om at der er første skridt på vejen.

Næste trin bliver at finde ud af hvad jeg skal gå til. Tegning, syning eller noget helt tredje. Måske en foredragsrække eller genopfriske et sprog? Der er mange interesser, derfor bliver valget også lidt svært, for jeg skal heller ikke bruge alt mit overskud på det, selv om jeg forventer at jeg måske kan få et ekstra skud på overskudskontoen ved at komme ud blandt mennesker, der ikke lige er arbejde eller hjemme. Derudover skal det kun være en gang om ugen af hensyn til arbejdsfleksibilitet.

Det med vægt, taknemmelighed, motion mv. kommer til at køre lidt på sidelinien. Men taknemmelighed kan øves hver dag, motion burde helt automatisk påvirke vægten bare lidt og med motion følger ofte en naturligt lyst til at spise sundere. Ikke for at negligere de projekter, men det er bare ikke dem, der har størst prioritet lige nu. Og det er nok det vigtigste element i planlægning – at prioritere. For ingen af os kan bygge Rom på én dag, det kan bare ikke lade sig gøre. Så vil man ændre noget i sit liv, og de fleste af os har nogle flere punkter, så bliver man nødt til at prioritere, hvad der skal ændres først. Det betyder ikke at de andre ting ikke følger med eller at de skal droppes. Det betyder blot at de udskydes til et senere tidspunkt.

Du kan følge med her på bloggen i projektet og målsætningerne og forhåbentlig kan forløbet inspirere dig til selv at nå dine mål. Er du allerede i fuld gang, så held og lykke med det, ønsker dig alt det bedste ❤️

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *