Mig og mine dreads 1.0

I dag vil jeg tale om mine dreads. Eller dreads i det hele taget.

Jeg er relativt ny i dreaduniverset, startede ud med meget lange dreads, som jeg til sidst måtte aflive fordi det blev sommer, for varmt og de filtrede sammen. Så hvorfor er jeg fortaler for dreads? Fordi jeg tror på at øvelse gør mester og fordi jeg godt kan lide at lege med udseendet – og dreads kan være korte, lange, krøllede og i de farver, man nu lige er i humør til.

Dreadlocks største ulempe er at de tager tid at lave – og hvis du laver dem selv, kræver de også noget udholdenhed både i psyke og arme. Til gengæld, hvis du plejer dem godt, kan de holde længe. Dér hvor jeg skal øve mig er i forhold til at dreade det udvoksede hår og i øvrigt sikre at de allerede lavede dreads ikke filtrer for meget sammen.

dreadheads.dk (drevet af Lisa Tägtström) kan du finde tutorial på hvordan du laver dine egne dreads, og det er et supergodt sted at starte, fordi der ikke er for meget insidersnak og du kan købe redskaber og plejemidler samme sted. Og jeg er lidt vild med produkterne. I sær duftvarianten coconut/lime som jeg brugte som plejeolie til håret, også da jeg ikke havde dreads.

Som sagt, mit første forsøg med dreads gik lidt i vasken. Jeg havde ikke lige forudset det store arbejde, der lå i at gøre det hele selv og jeg gik direkte til at dreade hver tot og så hækle extensiondread ind i totten med det samme. Det vil sige at jeg i en periode havde megalange dreads nogle steder – og almindeligt halvkort hår andre steder. Ja, jeg gik meget med hat eller bandana, indtil jeg fik lavet en dobbeltcirkel rundt om hovedet, så jeg kunne sætte det op og skjule det, der ikke var lavet endnu. Egentlig startede min dread rejse med at jeg ville have farvet håret gråt. Helt silver, ganske enkelt fordi jeg er ved at have ret mange grå hår af naturens vej, så jeg tænkte at jeg lige så godt kunne embrace det 100%. Så jeg prøvede at affarve mit ellers mørke hår, men jeg kom aldrig ud over det gullige skær, uanset hvor meget jeg affarvede og vaskede med silvercreme og antiyellows. Og jeg var nødt til at have det fri for gullige træk, når jeg nu havde set mig varm på en lys grå nuance uden varme undertoner.

Det lykkedes ikke. Så overvejede jeg extensions og faldt over nogle grå…men kunne ikke finde ud af at sætte dem i. Har i øvrigt stadig ikke luret hvordan det skidt skal forestille at sidde fast (men har så heller ikke tænkt videre over det fordi jeg så stødte på dreadheads via en søgning på extensions).

Da jeg så var faldet over denne her hjemmeside, dreadheads.dk, så tænkte jeg, “tja, hvorfor ikke”. Og jeg kiggede på mine grå, meget lange extensions og tænkte at hvis jeg kunne dreade mit eget hår, måtte jeg også kunne dreade extensions og voila, dermed få det grå hår jeg gerne ville have. Imidlertid sker der det, når jeg får ideer, at de udvikler sig. Så skulle der lidt lyserød i, som blev bestilt hjem, derefter tænkte jeg at det kunne se fedt ud med en neongrøn farve…og så fortsatte det indtil mit hår bestod af lysegrå, mellemgrå, pink, lyserøde, neongrønne og gule dreads. Og jeg fik vildt mange fede kommentarer fra fremmede mennesker. Det er jeg normalt ikke ret god til, det med at fremmede henvender sig, men det gjorde mig glad, fordi det var noget jeg selv havde lavet.

Træerne vokser ikke ind i himlen og mine fine dreads begyndte at falde af (altså extensionerne), så måtte jeg sy dem på og det blev sommer og det blev varmt og til sidst tænkte jeg “nej, væk for denne gang, andre boller på suppen”.

Jeg havde engang en eks, der sagde at hun fik en ny kæreste hver anden måned, sådan rent udseende og stilmæssigt. Og jeg kan godt lidt at lege med mit udseende, men jeg tror nu engang at jeg med dreads har fundet en stil, der er mere længerevarende. Det føles lidt som om at jeg har fundet ind til noget, der er mig, mere end jeg hidtil har gjort. Det betyder ikke at alle skal have dreads i mine øjne. Nej, det betyder at jeg til enhver tid vil være fortaler for at hver enkelt individ finder ind til sin egen kerne, ikke bare mht frisure, men også stilmæssigt. Nogle vil have det bedre med en mere anonym eller normal frisure, og andre har brug for at skeje lidt ud. Jeg har brug for noget, der i dagligdagen er nemt, som samtidig giver mig masser af fleksibilitet. Hvis jeg bliver træt af farverne eller af det lange hår, kan jeg fjerne extensiondelen eller skifte dem – og omvendt. Og mht opsætning, kan jeg nøjes med at binde en knude – bum!

Jeg er i gang med min anden omgang af at lave dreads, og denne gang har jeg dreadet hele håret først, før jeg overhovedet har lavet extensions. Dette skyldes blandt andet at noget så simpelt som hårvask lige kræver lidt træning og da jeg gik direkte til det lange dreadhår, blev der simpelthen for meget på én gang. Så jeg tager en periode, med dreads i mit eget hår, vænner mig til at dreade nyt hår op, holde ved lige og vaske det, før jeg sætter extensions i.

Når det er sagt, så er jeg temmelig utålmodig, for jeg har allerede en ide til hvilke farver, jeg vil have hvor.

Planen er – for den kan ændre sig femten gange endnu – at hele kanten skal være gråsort, lige med undtagelse at et par totter foran og i den ene side, som jeg gerne vil have lyselilla. De steder hvor jeg har mange rækker at tage af, vil jeg gerne have gråsort i de nederste to rækker. Derefter en mellemgrå (har en rest tilbage fra første gang), der bygges op til en lysere grå indtil hvid. En gang i mellem skal det brydes med en tot lyselilla, for at få noget farve ind i det hele. Lyselilla fordi jeg er inde i en ret feminin periode, hvor jeg er meget til kjoler og den slags, og det feminine må gerne afspejles i håret også.

Men der er et stykke tid til at det bliver relevant, for jeg skal også lige have mine extensions hjem. I mellemtiden har jeg prøvet noget nyt til mine dreads, nemlig Knotty Boys shampoo bar Tahitian Vanilla, og jeg må sige at det var væsentlig nemmere at styre sæben i mine dreads end det var med den gamle pumpesprøjte jeg havde, hvor det meste nok endte på mine fødder. Sidder du selv med dreads og trænger til at prøve noget nyt, så kan du finde Tahitian Vanilla her.

Og så har jeg vist også lavet nok reklame for min personlige dreadpusher og snakket nok om dreads for denne gang. Du kan følge den videreudvikling i Mig og mine dreads 2.0 – når jeg når dertil selv.

Hav en skøn og fantastisk aften.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *