Mig og mine dreads 2.0

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Så er det blevet tid til at sætte extensions i mine dreads. Jeg har haft vasket dem nogle gange med Tahitian Vanilla soap bar fra Dreadheads.dk, som jeg stadig knuselsker by the way.

Men lad mig lige tage dig igennem de trin, jeg bruger (alle fagtermer er smukt forklaret på dreadheads.dk)

Fikse de ægte dreads

Inden jeg går i gang med at sætte extensions i, tager jeg et kik på mine dreads. Det er nok et temperamentspørgsmål hvordan man gør det, men personligt tager jeg 1-2 dreads ad gangen og kører igennem hele møllen, med finjustering og isætning af dreads. Men man kan selvfølgelig sagtens ordne alle sine dreads først og så først derefter sætte ekstensions i.

Måden jeg fikser dem på er via clockwise rubbing, for at få hver enkelt dread til at ligge så tæt på hovedbunden som muligt. Herefter bruger jeg backcombing, hvis det er nødvendigt. Da jeg selv har lavet alle mine dreads, så ér det nødvendigt ved næsten hver eneste, fordi det er mega hårdt at lave dem selv, for armene, så hver dread har ikke fået samme kærlige behandling, som hvis jeg havde siddet ved en dread-frisør. Det, jeg backcomber, er primært spidserne og de touperer godt op, faktisk bedre end da jeg oprindeligt lavede dem. Ved enkelt dreads, skubber jeg også den oprindelige backcombing tættere på hovedbunden.

Noget andet jeg fikser, er fejl. Da jeg oprindeligt stod og lavede dem, syntes jeg at jeg havde fået delt dem fint ind, men tiden har vist at der faktisk er nogle dreads, der ved roden er alt for store, så de har svært ved at dreade godt mod hovedbunden. Dem reder jeg ud, deler op og backcomber forfra.

Derudover bruger jeg to størrelser hæklenåle til at finpudse. En 2.5 nål til de store totter og særligt efter clockwise rubbing mod hovedbunden. Og en 1.0 til den sidste finpudsning. Igen; jeg kommer til at gøre det mange gange, for mine arme har ikke kræfterne til at bearbejde hver enkelt dread til bunds. Så hvis du gerne vil have perfekt resultat fra starten og ikke gider eller har kræfter til at holde armene oppe i mange timer, så vil jeg anbefale at finde en dreadfrisør. Det kommer også meget an på hvordan du gerne vil have dine dreads skal se ud. Hvis de skal være helt superstramme, så ville jeg nok finde en frisør, medmindre selvfølgelig du er mere udholdende end jeg er;)

Isætning af dreadextensions

Extensions har jeg backbombet på forhånd og palmrollet hver enkelt færdige dread. Du kan også købe dreadextensions, der ér hæklet op, så du er fri for selv at lave dem. For mit vedkommende, er extensions delen en del af mit kreative gen, der slår igennem, så jeg er ret specifik med farvevalg og har ofte farver, som man ikke får dreadextensions i. Derudover, ved selv at lave dem, sikrer jeg også at de ser ensartede ud – og ikke løsere i den ægte dread og superstram i extensiondelen.

Jeg bruger syntetisk hår, fordi det er billigere – resultatet bliver formodentlig også derefter, men for mig er det vigtigt at kunne skifte ud, hvis man bliver træt af en farve osv og så bliver ægte hår en for dyr fornøjelse – og igen; ægte hår kommer ikke i de farver, jeg ofte gerne vil have i. Håret kommer på clip in clipse og som regel får jeg fem-seks dreads ud af én clips. Jeg lader dem sidde på clippen indtil jeg skal bruge dem, og så klipper jeg dem skråt af og hiver lidt i den afklippede ende, for at få nogle hårstrå frem, som jeg skal bruge til, når jeg hækler extensionen på.

Til påhækling bruger jeg min 1.0 hæklenål, fordi det er lidt et pillearbejde, med masser af hårstrå, der skal fanges ind.

Snyde touchet

Som sagt, så har mine armkræfter sin begrænsning og sidst jeg lavede dreads, begyndte de simpelthen at falde ud, fordi jeg ikke havde fået hæklet dem stramt nok op. Og dét rækker min tålmodighed altså ikke til, så denne gang bruger jeg samme snyde touch, som jeg reparerede med sidst. Jeg syr simpelthen mine dreads ekstra godt fast, efter jeg har hæklet extensions i. Hvis man vælger den metode, kan man bruge sytråd det matcher håret, eller en bestemt farve, det afgør man egentlig selv, alt efter hvilket resultat man ønsker. Jeg bruger en multifarvet metallic sytråd, fordi så bruger jeg syningen som en slags miniwrap omkring sammenhæklingen. Det gør at jeg kan hive særdeles hårdt i extensiondelen, uden at den rykker sig en millimeter.

Jamen, hvad så når de skal ud?, spørger du nok. Og lad mig sige med det samme; hvis du er øm over for dit hår og har en ide om at inden længe, vil du gerne have dit “rigtige” hår tilbage, så vil jeg ikke anbefale at bruge syning. Det kan lade sig gøre at klippe dem meget forsigtigt op, men hvis du selv står med opgaven, så er det kun noget du kan med de forreste dreads. Dem i nakken har du ikke en chance for at se om du rammer tråd eller hår.

Jeg er personligt lidt “hår vokser ud igen” typen og jeg har et ret taknemmeligt hår, der ikke sådan viser små fejl af sig. Så det jeg kan gøre, er at bruge en opsprætter fra min symaskinekasse og sprætte tråden op ned langs med extensionoverlappet. Det vil give nogle enkelt hår der kommer imellem og bliver skåret op, hvilket i mit hår egentlig bare virker som en etageklip. Men overvej meget grundigt om dette er vejen du vil gå. For hvis dreads blot skal være en periode, så ville jeg nok hellere råde til at finde en frisør eller alliere dig med en veninde, der eventuelt kan flette dine extensions i istedet.

Det er lidt på samme måde med stretchede huller. De små vokser sammen, men øret når et point of no return på et tidspunkt, jo større du stretcher og så vokser hullet ikke ned til normal størrelse igen. Og det skal man gøre sig klart; den metode man vælger har fordele og ulemper. Hvis du syr håret i, så får du holdbarhed – men der er også risiko for skade på håret når det skal klippes op.

Final touch

Jeg er startet på noget nyt. Før og imellem vaskene har jeg brugt Coconut Lime Tightening Spray og Coconut, Aloe and Lime Tightening Gel, begge fra Dollylocks fra Dreadheads, til at give struktur til mine dreads, når jeg palmroller dem op. Hvis du klikker på deres navne her i afsnittet, kan du læse mere om dem.

 

Jeg har imidlertid været på udkik efter noget, der gav en længere holdbarhed. Det skyldes naturligvis at jeg, når jeg dreader selv, ikke kan få dem helt superstramme. Så går der et par dage og så trænger de igen.

Mit nye forsøg er fra Knotty Boy og hedder kort og godt “Dread Wax”; jeg kan læse mig til at mange dreadfrisører skriver om “uden voks” og det for nogle er lidt en religion, at have dreads helt uden virkemidler. Så det skal du selvfølgelig gøre op med dig selv, hvad du selv vil. Jeg lavede en tester midt i mellem et par hårvaske, hvor jeg voksede en håndfuld dreads op og min Tahitian Vanilla soap bar tog faktisk størstedelen af det. Så det er ikke umuligt at få det ud igen. Et par hårvaske, hvor du er grundig med sæbestykket og så burde det faktisk være dét.
Det jeg synes dread wax gør, er at det giver en væsentlig bedre struktur og en længere holdbarhed. Efter du har palmrollet med voksen, skal du føntørre dine dreads grundigt, så voksen trænger ind i din dread, hvor den ligesom holdes lidt på plads indefra. Du finder en god vejledning hos min personlige dreadpusher Dreadheads.dk.

Så, jeg har et større projekt igang nu, fordi det tager tid at få dem alle sat i. Jeg glæder mig sindssygt til at vise jer det endelige resultat.

Hav en superskøn dag derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *