Pjevs – sku ikke katten på navnet

Facebook
Facebook
Twitter
LINKEDIN
EMAIL
RSS

Så er det på tide, du hilser på Pjevs.

Nå ja, han var en Pjevs. I dag er han den tungeste af vores katte og selvom han ligger til den buttede side, så er det nok en større muskelmasse, der også vejer til.

Jeg kalder ham også Poirot, fordi hans knurrehår danner lidt det samme cykelstyr. Og så er han god til at lave ravage. På en lidt anden måde en Poirot dog. Men han og Snif tager nogle ture i ny og næ, han spiser af de andres madskåle og ligger nogle gange og holder vagt i døråbninger og passerer der en mis, får de nogle gange et lille dask med på vejen.

Pjevs er en bangebuks, når det kommer til lyde udenfor og mennesker, han ikke kender. Der er nogle i familien, der joker med at vi kun har to katte og at Pjevs er opdigtet… det er han ikke. Han ligger bare enten under sofaen eller – og helst – under sengen i soveværelset. Støvsugeren er han absolut heller ikke kæphøj overfor.

Pjevs er lidt reserveret. Han snakker meget og er egentlig ret kontaktsøgende – særlig når vi spiser. Men konceptet med at blive løftet, holdt om eller putte i sofaen, dér tegner han en streg i sandet. Endnu. For de to andre katte har også haft reserverede perioder, så vi håber stadig at han bare lige skal blive ordentlig voksen.

Det der altid fanger mig ved Pjevs er hans øjne. De er mere gule, hvor de andres er grønne og de er ret ekspressive. Om han er kælen, forbeholden, sulten, snakkesalig…. det ses tit i hans øjne.

Men Pjevs er skøn. Han har noget charme, der gør at man bare får lyst til at kramme ham. Som sagt, voldsomt snaksalig og husets mest højlydte spinder – og så har han den pli at fortælle gennem fem minutter, at nu går han altså på bakken – også et par miav bagefter: “jeg er færdig”!

Så læser, Pjevs – Pjevs, læser.

Hov, nu er han væk…..!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.