Rygestop 1.0

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/rygestop-1-0
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

23.november 2017

Jeg har tidligere skrevet om psykisk sårbarhed og livsstilændringer (du kan læse eller genlæse det ved at klikke her) og nu er eg så nået til den første bane på mit opdagelsesrejsekort. Det er blevet besluttet, jeg har besluttet, at smøgerne er dem, der skal ryge først – no pun intended! Her i “Rygestop 1.0” skriver jeg om min første uge, og jeg lover at være ærlig hvis jeg falder i.

Jeg er ikke stoppet endnu. Måske sidder jeg stadig fast i overvejelsesfasen. Det ved jeg ikke helt om jeg tør at sige med sikkerhed. For jeg har rigtig ondt af mig selv. Jeg synes det er mega synd for mig at jeg skal undvære mine smøger, på trods af at jeg faktisk ikke længere synes det er lækkert og askebægret generer mig altid, fordi det står i vejen, er fyldt, lugter – og meget andet. Og jeg ved også godt hvilke fordele der ligger i at holde op med at ryge. Det tror jeg alle rygere ved, hvorfor det da også er – for mig – lidt molboagtigt med de store billeder på cigaretpakkerne. Vi ved det godt.

Men jeg undrer mig også lidt, for hvad er det egentlig der gør at “det er synd”? Er det afhængigheden, der taler? Er det den manglende rygrad? Er det viljestyrken, der ved at den kommer på overarbejde?

Jeg har som sagt tidligere skrevet om livsstilændringer, og det ér hvad jeg er ved at begive mig ud på; en ændring af en selvidentitet, jeg er tryg ved, men som jeg ved er skidt for mig. Og mens jeg skriver dette, tænder jeg den sidste smøg i den sidste pakke. Jeg har en kæreste der ryger, så går det helt galt.. nej, sådan må jeg ikke tænke. Men det er en selvidentitet, jeg smider ud, fordi den ikke gør mig godt. Jeg bildte mig ind at den gjorde. Jeg bildte mig ind at den kunne tage toppen af stressen, men jeg endte stadig med at brække midt over mentalt. Jeg troede at den var en ven, men den ven endte med at tage min evne til at gå op ad trapperne uden at hive efter vejret. Jeg mistede evnen til at løbe 5 km. Jeg begyndte at hoste om morgenen. Få svært ved at trække vejret med jævne mellemrum. Og meget andet.

Og det er på tide at sige farvel. Adios amigo, so long, goodbye!

Jeg er bevæbnet med nikotintyggegummi til den første svære tid. Jeg har prøvet det før. Jeg har været holdt i næsten 2 år, så jeg véd jeg kan komme over den første svære tid. Jeg har slukket smøgen nu. Det gjorde jeg mens jeg skrev goodbye.

Jeg ved at de fysiske abstinenser kun varer 1-2 uger. Resten er psykisk. Så jeg skal have ædt mig igennem de første par uger, og jeg ved at det muligvis bliver i bogstaveligste forstand, for jeg har en tendens til at trøstespise for vildt. Det gør jeg allerede. Men jo længere jeg kommer ind i mit nye liv uden smøger, jo mere skulle jeg også gerne få mod på at skifte chokoladen ud med gulerødder. For bagerst i hovedet ved jeg godt at dette bare er første skridt på vejen til at få mig selv på ret køl. Og det er okay. Alle rejser starter med det første skridt.

Er det det rette tidspunkt? Mange ville nok sige at jeg skulle lidt mere ovenpå først, at jeg skulle genvinde noget mere overskud. Og det giver god mening fordi det kræver overskud at lægge sit liv om. Jeg tror på at mange psykisk sårbare, der døjer med uhensigtsmæssige livsstilmønstre, har disse mønstre netop for at finde trøst, finde ro, stresse af og manglende overskud til at stå i mod trangen. Jeg ved helt ærligt ikke om det er det rette tidspunkt og om jeg skyder mig selv i foden, ved at starte allerede nu med det første skridt. Men jeg ved at for mig så er nu et lige så godt tidspunkt som alle andre tidspunkter.

Som psykisk sårbar, har jeg været nede længe. Jeg har kæmpet længe og jeg er ramlet mod så mange mure, at jeg nogle gange undrer mig over at jeg stadig står oprejst. Så jeg sulten. Sulten efter noget der lykkes for en gangs skyld. Det er ikke sikkert at det bliver smøgerne, men fra et logisk standpunkt, så kan det lige så godt være smøgerne. Og hvis det lykkes, jamen, så er jeg i gang. Og det er mere end hvad jeg kunne sige i går.

Jeg er nu 15 minutter inde i mit rygestop – det er ret beset ingenting, men det er det første skridt. Lige nu skal jeg minimum holde mig til min kæreste kommer hjem. Derefter skal jeg holde mig til efter maden. Derfra skal jeg holde mig til sengetid, og så videre.

Hvis du er ryger og du sidder og får lyst til at stoppe, vil jeg kun anbefale det. Og ønske dig god vind med forsøget. Jeg skal selvfølgelig nok opdatere løbende på bloggen her, hvordan det går og hvilke tanker der melder sig. Hvis du vil læse mine indlæg om livsstilændringer, så klikker du på dét ord ude i tagskyen. Hvis du kun er interesseret i rygestopindlæggene, så klikker du i stedet bare på “rygestop” i skyen.

24. november 2017

I dag er det Black Friday og klokken er 07.50 og jeg trænger desperat til min morgensmøg. Normalt sidder jeg i sofaen på nuværende tidspunkt, med en smøg og får ordnet nogle ting i min SimCity-by Knotville. Men jeg er meget bevidst styret udenom sofaen her til morgen, har allieret mig med et nikotintyggegummi og har sat mig direkte til tasterne. Og guess what – jeg er ikke faldet i, siden jeg skrev i går. Jeg har tre vigtige smøger på dagen; morgensmøg, efter aftensmad og inden sengetid. På det seneste er jeg vågnet om natten og har røget dér også. Det gjorde jeg også i nat, vågnede, men så smurte jeg nogle rugbrød i stedet. Jeg ved det, jeg skal passe på med vægten også, men her i starten har jeg givet mig selv grønt lys til at spise lidt mere, hvis trangen er der. For kosten er nemlig det næste skridt på vejen, så det skal jeg nok få bugt med også.

Interessant betragtning; da jeg satte mig til tasterne var jeg desperat efter en smøg. Det er ligesom gået i sig selv igen. Det hænger meget godt sammen med hvad alle selvhjælpbøger og -guruer siger; trangen er flygtig og går over. Jeg er udmærket klar over at jeg når et punkt hvor det virker til at der er mange af de flygtige øjeblik, så mange at de næsten glider ind i hinanden og afløser hinanden. Men lige nu går det faktisk okay med et tyggegummi og min kaffe. Jeg får tanken at jeg måske skulle investere i én af der der Nicorette Quick Mist, de reklamerer med i fjernsynet. Det virker som et godt alternativ til tyggegummi, hvis jeg bliver træt i kæberne af at gnave.

Apropos produkter, så bruger jeg Nicorette fruitmint 4 mg tyggegummi. Det er vist en af de lave doser, og set i betragtning af at alle tests jeg har taget gennem tiden, kalder mig storryger, så virker det optimistisk. Men jeg har prøvet Nicotinelle produkter gennem tiden og andre tyggegummi, og enten får jeg hikke, eller også smager de mig ikke. Plastre gav mig slet ikke noget. Hvis du står og skal stoppe med at ryge og ønsker hjælp via nikotinprodukter, så er mit bedste bud at gå med din mavefornemmelse. Hvis du ikke kan fordrage tyggegummi, så er det nok ikke det bedste valg. Men hvis du stadig har brug for at holde noget i hånden, eller føre noget til munden, så brug forskellige sysler. Strikketøj, bid i en tandstik – det er kun din fantasi, der sætter grænserne. De officielle råd til mig er en kombination af plastre, tyggegummi og inhalator. Jeg bruger kun tyggegummi. Og det virkede sidste gang jeg satte mig for at stoppe og holdt i næsten to år, så jeg er optimistisk. Men siden da er Quick Mist kommet på markedet og jeg overvejer det som alternativ til tyggegummi, fordi jeg netop får ondt i kæberne. Nederst på den side finder du en reklame for rygestop via hypnose. Jeg er ikke selv tilhænger af hypnose, men jeg vil også sige at jeg ikke har noget at fundere min modvilje på, andet end at “jeg synes det er noget mærkeligt noget”. Men hypnose virker faktisk for nogle mennesker, så hvis det er dét din mavefornemmelse siger – så følg den.

Vi mennesker bruger rigtig meget tid på at spørge andre til råds, på trods af at vores mavefornemmelser faktisk giver os rigtig gode praj om, hvad der er rigtigt og forkert. Måske vi skal lære at stole mere på vores mavefornemmelser i det hele taget? Jeg har siddet i konsultation hos rigtig mange terapeuter og psykologer gennem tiden og oftest når man kommer med et dilemma, bliver man spurgt “hvad ville du gøre hvis det var en god veninde, der sagde det samme?” eller “hvad er din første indskydelse?” – og det gør de jo af en årsag; vi mennesker har i bund og grund selv svarene på de store og små ting i vores liv. Det er “bare” at lytte efter! Og tro mig, jeg ved det er svært. Jeg har generelt ikke ret megen tillid til mine mavefornemmelser og spørger rigtig tit om råd. Nogle gange er det fordi der er nogle ting jeg ikke forstår, eller der er en eller anden social situation, jeg ikke lige kan tolke. Men selv da, må jeg erkende at jeg har så meget livserfaring at jeg ofte kan finde en lignende situation og forsøge at give et bud derudfra. Nogle gange går det ikke altid som jeg gerne vil. Men så analyserer jeg på det og prøver at tilkendegive over for mig selv, hvor min fejl ligger.

Men rygestop er ikke så indviklet som sociale spilleregler og jeg ved at jeg kan gå med min mavefornemmelse her. Det er måske lidt overmodigt skrevet taget i betragtning af at jeg er under 24 timer inde i mit rygestop, men så tjener det som en motivator; for jeg har det rigtig skidt med at lave fejl, så efter at have skrevet dette, vil jeg blot lægge mig endnu mere i selen for at få rygestoppet til at virke.

Hvilke sysler har jeg så? Lige nu har jeg et dreadlock projekt, hvor jeg skal have lavet extensions til alle mine dreads, fikset de dreads, der er blevet for store, og lignende. Alt det kan du læse om i “Mig og mine dreads 2.0”. Pointen er at det holder mine fingre beskæftiget lige nu – og det er det vigtigste.

Er du stoppet med at ryge? Godt gået! Så ønsker jeg dig al mulig held og lykke. Hvis du ikke er stoppet – giv dig selv 5 minutter til at overveje pros and cons for et stop. Jeg er ret sikker på at listen over pros vil være ret meget længere end cons. Og hvem skal passe godt på dig, hvis ikke dig selv? Det er en anden måde jeg anskuer mit rygestop på: selfcare! Mere om det senere.

(indlægget fortsætter under reklamen)


24. november 2017, om aftenen

Jeg har været ude og handle. Se, i mit blogindlæg “Psykisk sårbarhed og livsstilændring” skrev jeg om min øgede vægt. Jeg ved faktisk endnu ikke hvad jeg vejer, for jeg tør simpelthen ikke at træde op på vægten. Jeg ved dog at før alt dette sygdom og medicin, der vejede jeg 62 kilo. Og det var en fin vægt. Men med mit rygestop er der kommet den bonus, som ventet, at jeg automatisk har fået lyst til at leve sundere. Så jeg har købt et lille frugtudvalg, men jeg har også købt chokolade. Fordi pointen er at det ikke skal være for hårdt. Men jeg har indtil videre kun fået 40 gram chokolade i dag og jeg plejer på nuværende tidspunkt at være igennem 200 gram chokolade plus gerne lidt kage eller andet slik. Jeg har heller ikke fået mine havregryn med masser af sukker, men derimod Alpro yoghurt med bærsmag. Og jeg har købt en sportsBH, mit eneste Black Friday purchase, i XL, så jeg kan dyrke noget motion på stuegulvet uden at risikere at vælte ting ned fra hylderne. Just kidding. Men pointen med den er selvfølgelig at jeg er udstyrsmæssigt klar til at tage de næste skridt i min livsstilændring, så jeg ikke pludselig står en dag og har lyst til en workout og så er alt mit tøj for småt. Den hindring er jeg nu ude over.
Jeg købte flere tyggegummi, men måtte ned i 2 mg, fordi de ikke havde 4 mg i de små pakker med 30 stk. Jeg tænker at det nok skal gå, for jeg har stadig 4 mg tilbage til de første svære dage.
Men jeg fulgte også min ide med at anskaffe mig en Quick Mist, fra Nicorette. Og det er i virkeligheden dén du skal høre om nu – I know, jeg har svært ved at fatte mig i korthed:

Nicorette Quick Mist startede med at give mig et enkelt grå hår. Men det skyldes udelukkende at jeg smed brugsanvisningen ud, fordi “hvor svært kunne det være?”. Et lille råd, inden du smider pakningen ud, så tjek lige hvor man får åbnet op for at den kan sprøjte. Det er relativt simpelt, når man først at set det, men jeg nåede som sagt at få et grå hår. Men det er der ingen der lægger mærke til! Du holder simpelthen den ovale “knap” bagpå inde, mens du kører ned. På et tidspunkt, ret hurtigt, ryger den så længere ind – her holder du den, mens du skubber opad – og så kommer det grønne sprøjtehoved til syne. Du behøver altså ikke, som jeg gjorde, at fjerne det store klistermærke foran!

Så hvad er dommen, tænker du nok. Prisen ligger på 200 kroner og jeg ved endnu ikke hvor mange sprøjt der er i sådan én (det stod sikkert i brugsanvisningen!), men jeg kan fortælle at hvert sprøjt indeholder 1 mg nikotin. Hvis du er vant til tyggegummi, så ved du at nikotintyggegummi har en lidt skarphed i smagen. Jeg kan kun sige at hvis skarpheden er afgørende, så føles det som om man får minimum 10 mg! Første gang var jeg simpelthen ved at kløjes i skarpheden, der lagde sig på tungen. Når det er sagt, så er det allerede nu et yndet hjælpemiddel, fordi det faktisk sparer lidt på mit tyggegummi. Der er nogle gange hvor trangen til en smøg lige dukker op udenfor de tidspunkter, hvor man normalt af vane får trangen, f.eks. efter aftensmad, og så er det rart lige at starte med et pift og se om det ikke får trangen til at lægge sig. Og det gør det som regel. Hvis du er indædt ryger som jeg, så vil jeg nok anbefale tyggegummi eller noget andet stærkere til de der tidspunkter, hvor du normalt bare skal have en smøg. For mig er det når jeg vågner, efter jeg har spist, når jeg sidder ved computeren som nu, eller inden sengetid. Men alt det midt i mellem, det kan Quick Misten klare – for mig, i hvert fald. Jeg synes faktisk så godt om den, at hvis du overvejer at stoppe med smøgerne og vil fase ud med nikotinpræparater, så er Quick Mist en god følgesvend at have. Og nej – jeg får ikke en rød øre for at sige det. Så summa summarum efter de første 24 timer: jeg er stadig røgfri! Yes, mand. Efter teorier at dømme, skulle 2. og 3. dagen være det værste, men jeg er godt begyndt;)

25. november 2017

Jeg fik ret i det med 2. dagen. Det har været lidt hårdt i dag. Faktisk så meget at jeg åd – ikke spiste men åd – resten af min chokolade og hvis ikke min vægt skal gå helt amok, så skal jeg undgå at købe mere. Det er så også i dag at jeg har slagtet min første and. Ej, teknisk set passer det ikke, men jeg har det virkelig slemt når man kan “se” dyret. Jeg købte en and i februar på tilbud som bare har ligget og ventet på overskud fra min side. Overskud havde jeg ikke ret meget af, men and var på madplanen, så “suck it up”! Så for første gang nogensinde stod jeg og skulle gå til en optøet and. Der stod i “God mad, let at lave” at det overskydende fedt skulle skæres fra. Så det gjorde jeg. Kun for bagefter at læse at man skulle kunne lukke måsen på dyret med nogle kødnåle – der var intet tilbage at stikke kødnåle i. Derimod fik jeg hånden ind i dyret og da den kom ud, lå der et lillebitte hjerte i min hånd – jeg siger jer, jeg havde nær skreget! Det værste af det hele var at jeg kunne se den for mig med fjer på, spisende brødkrummer af min hånd i Øster Anlæg og jeg fik så ondt af den og blev så ked af det. Og det var ikke ligefrem det boost mit overskud havde brug for, tværtimod.

I dag har ikke været blandt mine bedste dage; jeg har været småsur, snerret af min dejlige kæreste og lettere irritabel. Jeg har flere gange sat mig i sofaen for en velfortjent smøg, blot for at komme i tanke om at jeg jo ikke ryger mere. Pis! Eller, jeg mener, yay! Det lyder nogenlunde troværdigt eller hvad?! Aj, jeg holder den stadig, men verden har set bedre sider af mig end den gjorde i dag.

Men bare for at der ikke er nogen tvivl – det blev fandme en god og mør and, i sær når man tænker på at det var første gang. Bum!

29. november 2017

Der er lige gået nogle dage og selv om der har været perioder med rygetrang, så har det ikke – ved hjælp af tyggegummi og quick mist – været uoverkommeligt. I dag var jeg så nede og handle og i stedet for en ny pakke tyggegummi, købte jeg en maxipakke Läkerol. Nej nej, jeg har skam stadig en pakke tyggegummi tilbage, så SÅ god er jeg heller ikke. Men jeg er ved at nå det punkt, hvor mine kæber er lidt ømme af al det tyggeri – og min reelle trang er til at styre. Så jeg har fået lidt blod på tanden lige her inden jeg runder den første røgfri uge, til at sætte et liiidt større pres på.

Det leder mig til dagens emne, som jeg også er blevet spurgt om; nemlig min holdning til nikotin hjælpemidler i forbindelse med rygestop. Og ja, jeg bruger dem jo selv, så min umiddelbare holdning er vist rimelig åbenlys. Men jeg har rigtig ofte hørt den hypotese, at når man så er vænnet af smøgerne, så skal man dælme til at vænnes af med hjælpemidlerne. Og det er da en fuldstændig reel bekymring, fordi hvis man har prøvet at stoppe med at ryge, så ved de fleste hvor svært det er. Hvor meget trangen kan fylde. Og det er for mig også ret klart og indlysende, at udsigten til at skulle igennem dén proces TO gange lige efter hinanden, kan afskrække de fleste.

Men for mig har det aldrig været noget problem at slippe nikotinhjælpemidlerne. Det, der er vigtigt, er at man får sig nogle andre og sundere vaner, der hvor de svære vanesmøger ligger (i mit tilfælde for eksempel efter aftensmaden). Det tager mellem 14 dage og 4 uger at få kørt nogenlunde ind. Det jeg tidligere har oplevet med nikotin hjælpemidler, er at jeg simpelthen bare glemmer at bruge dem. Jeg glemmer at tage et tyggegummi, spiser måske 8 pastiller i stedet, men det ebber bare lige så stille ud af sig selv. Jeg tror det skyldes at jeg ikke direkte erstatter en smøg med et tyggegummi; dvs. så jeg tager et tyggegummi efter aftensmaden og sidder i de gode gamle 5-7 minutter, før jeg foretager mig andet. Jeg tager – nogle gange – et tyggegummi, hvis trangen er for stor og så letter jeg ellers måsen og går ud og vasker tallerkener op. Jeg bliver ikke siddende i situationen, og jeg tror det er det værste man kan gøre. Gå lidt rundt i stuen, læg lidt tøj sammen, sæt en vaskemaskine over – eller gå en frisk tur. Det sidste gør jeg ikke så meget for tiden pga. den angst, jeg slås med, men jeg glæder mig til den dag jeg har gået den første rigtige tur uden at føle angst. Afled dig selv, når trangen opstår, skab nogle nye sunde vaner – og fra hvad jeg kan huske sidst, så får du pludselig meget tid forærende. Hvor mange smøger ryger du dagligt? Gang det op med 5-7 minutter, eller mere, hvis du skal bevæge dig et sted hen for at tænde en smøg. Al den tid får du til rådighed.
“Jamen, dem på arbejdet tæller ikke, for der kan jeg jo ikke nå noget andet”.
Her vil jeg sige “det kommer an på” – for hvis du tager dig rygepauser udenfor pausetiden, så kan du faktisk blive færdig med dagens arbejde tidligere, du kan være mere effektiv og mere nærværende, fordi du ikke tænker på den næste smøg. Og har du mere tid i pausen, så brug den ekstra tid til at ringe hjem, være på facebook (så du ikke sidder med næsen i skærmen, når du kommer hjem, så du får tid til at lege med ungerne), hvis det er muligt, gå ud og tag noget frisk – rigtig frisk – luft – og nyd at du ret hurtigt vil kunne dufte vejrskifte, foråret komme og meget andet.
Summa summarum, så mener jeg at hjælpemidlerne faser sig selv ud med tiden. Jeg har brugt 31 stykker tyggegummi de første 6 dage og i dag har jeg kun fået tre. Jeg har så brugt Quick Misten lidt mere, men det samlede daglige forbrug er faldende allerede efter 6 dage.
Så mit bedste råd i forhold til nikotin produkter er, at de på ingen måde for mig at været et problem at skille sig af med. Tværtimod har jeg de to gange jeg har brugt dem, haft et restlager stående, som er blevet smidt ud efter noget tid. Jeg glemmer det simpelthen og det skyldes måske et vigtigt faktum omkring rygestop, som man til gengæld IKKE må undervurdere; langt den største trang sidder i fingrene, i følelsen af at suge ind… når smøgerne er væk, vil du opleve at mangle noget til dine fingre, og måske spiser du søde sager i stedet. Dén del er for mig at se langt værre end at stoppe med nikotin produkter. Den del er nemlig psykisk funderet – og den kan poppe op ud af det blå. Det er derfor jeg startede igen, efter næsten to års stop. Jeg manglede simpelthen noget, der kunne afstresse mig.

Men det kan vi vende i et senere afsnit, når det rigtig begynder at melde sig.
Hav en dejlig aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *