Rygestop 2.0

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/rygestop-2-0
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

Jeg må gerne være lidt stolt i dag. I dag har jeg nemlig været røgfri i to uger.

Det har ikke været nemt, men det har været nemmere end forventet. Jeg er nu nede på 3-4 nikotintyggegummi om dagen.

Det er oplagt at jeg har sparet nogle penge. Med ca 20 smøger dagligt, så rammer vi over 700 kroner, der er indtjent på bare to uger – ved at gøre ingenting andet end at smide smøgerne ud.

Derfor skal jeg i dag have en belønning. På en god dag ville jeg tage p en shoppetur, men mit sociale overskud er i dag ikke ret højt, så jeg kommer til at lede efter min gave til mig selv på nettet. Beklager alle I små, lækre fysiske butikker – men belønningen skulle ikke gerne blive forvandlet til en straf og en udmattelse.

Jeg er faldet over en butik, der fysisk er beliggenhed i hjertet af Frederiksberg, som hedder Crazy Company. Jeg faldt over den via et Facebook opslag og jeg må sige at jeg er ret vild med deres udvalg, som er anderledes og falder lige i min smag. Derfor er det dem, der får mit første besøg i dag, så jeg kan se om der er noget, jeg kan give mig selv i gave derfra. Og det tænker jeg umiddelbart at der er;) Du kan besøge Crazy Companys hjemmeside ved at klikke her.

Rygestoppet har også medført en bedre lugtesans – jeg kan nu lugte kærestens askebæger (sorry, skat), de mere subtile noter af naboernes madlavning – og min egen deodorant! Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er gået op for mig at jeg godt kan skrue lidt ned for forbruget. Jeg kan lugte om jeg går forbi en ryger på gaden, jeg kan lugte bilos, jeg kan lugte kaffe.

Jeg har haft en periode, hvor jeg har taget et dyk, rent psykisk. Det skulle dog være ret normalt og taget i betragtning at jeg i forvejen døjer med psyken, så var det næsten forventeligt. Hvad der derimod er værd at nævne er, at på trods af trist og gråt og vådt vejr i dag (som normalt får mig ned i kulkælderen), føler jeg for første gang en smule fysisk overskud. Jeg holder vejret og minder mig selv om at mit forløb er præget af rutsjebanebevægelser og at der nok kommer en nedtur igen – men derfor kan man godt nyde opturen, mens den varer.

Noget andet, jeg har optur over, er at Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har valgt at dele min historie om min atypiske spiseforstyrrelse. Jeg har brugt rigtig mange tanker på om jeg skule skrive den og da den var skrevet, om jeg skulle dele den. For jeg taler ikke om den i det daglige og det kan være meget at få i hovedet for mine nærmeste, hvis de ikke selv har lagt to og to sammen – for dem der har haft muligheden. Men siden min forrige nedtur, har jeg mere eller mindre viet mit liv til at bekæmpe tabuisering af psykisk sygdom og sårbarhed. Derfor har det også været en enorm lettelse at dele noget, som jeg selv har ret svært ved at dele. Og modtagelsen af det har indtil videre været rigtig god.

Om det er rygestoppet, der stadig holder, eller om det er medicinen der virker, eller hvad det er, er svært at sige. Men jeg føler mig optimistisk i dag. Jeg har lidt fysisk overskud, jeg har forhåbninger om at komme ud på den anden side, ikke bare af rygestoppet, men af denne nuværende nedtur.

Jeg har lyst til at arbejde med mit komplicerede forhold til mad og jeg vil prøve at få noget hjælp til det. I alle årene har jeg været selvregulerende, i kraft af min spiseforstyrrelse – og den har altid fulgt mig på trods af at jeg udadtil har virket “normal”. Men at skrive “Ensomheden er den værste fjende” har åbnet mine øjne for at det er på tide at få hjælp til det. Hvordan er lidt usikkert, men jeg vil starte med at bede min egen læge om en henvisning til en psykiater, der kender til både Aspergers og spiseforstyrrelser. Så må vi se, hvad der sker derfra. Og det er da absolut heller ikke usandsynligt at jeg lægger vejen forbi LMS’ lokaler her i Aalborg. Men dér skal jeg lige have taget nogle flere skridt ud af min angst, før det bliver relevant.

Mit budskab til folk, der overvejer rygestop er at ved 2 ugers mærket er det værste overstået. Man skal stadig holde sig selv lidt i hanke, men de store abstinenser er næsten væk og det er meget tydeligt at mærke at de abstinenser, der er på dette plan, er psykiske. Min første uge var ret kaotisk og det viste sig også i mit blogindlæg om den første uges stop, Rygestop 1.0 – det blev en lidt rodet dagbogsbeskrivelse, men med tanker, som jeg stadig trækker på og drager fordel af.

Jeg har muligvis ikke modet til at gå ind i byens butikker, men jeg tror faktisk at jeg vil fejre min to ugers sejr med en god gåtur i dag. Det er for sjældent jeg kommer ud i disse dage, andet end lige at få handlet og skynde mig hjem igen – og jeg er ret sikker på at den friske luft vil gøre mig godt.

Hav en rigtig dejlig dag derude – også selvom det er gråt, koldt og vådt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *