Smoothie mania

Facebook
Facebook
Twitter
Visit Us
LINKEDIN
Google+
http://lindavlind.dk/blog-post/smoothie-mania
EMAIL
RSS
INSTAGRAM

Mit blogindlæg i dag skal handle om smoothie. Det underskønne fænomen med at blende råvarer til uigenkendelighed og drikke dem, fremfor at tygge dem. Det er udskældt af mange og knuselsket af så mange andre. Selv ligger jeg nok midt i mellem; jeg elsker dem, men ved også at jeg har brug for noget tyggebart til fordøjelsen – som jeg også ville savne hvis det ikke var der.

Ikke desto mindre kommer vi ikke udenom at det at lave sig en smoothie, er en brandeffektiv måde at få sine 600 gram frugt og grønt på daglig basis. I skrivende stund sidder jeg med resten af gårsdagens smoothie med jordbær, hindbær og lime – jeg laver nemlig som regel så store mængder at jeg kan fylde en af disse genbrugelige plastflasker, du kan købe i alle mulige farver rundt omkring. Jeg har ikke prøvet at det står i to dage, men jeg bruger lidt min sunde fornuft og tænker over hvor lang tid frugten/grøntet ville holde. Mine smoothies bliver nemlig alle lavet på laktosefri naturel youghurt som base, fordi jeg under medicinering skal passe på vægten – og der er kun meget få kalorier i naturel youghurt. Så youghurtdelen skal nok holde sig. Forleden lavede jeg en superlækker smoothie med spinat, som er til dig, der også er vild med det syrlige. Den får du her:

Syrlig smoothie med spinat

Du skal bruge:

  • Ca to håndfulde spinat
  • 1 lime
  • Ca halvanden håndfuld mango
  • 1 dl pink grape fruit juice
  • 2-4 dl laktosefri naturel youghurt

Skyl spinaten grundigt og hak den i mindre stykker og læg dem i blendekanden. Skær din limefrugt midt over og pres den direkte ned i kanden. Skær en mango op, fjern skallen og brug det bløde kød i din blanding. Herefter hælder du 1 dl grapefrugt juice i blandingen og den laktosefri youghurt. Mængderne her handler meget om konsistensen på din smoothie og hvilken smag du vil fremhæve. Men prøv dig frem. Det gode ved smoothies er at du kan stoppe blendning og smage til undervejs.

Herefter blender du egentlig bare indtil du har en ensartet konsistens, hæld op i et glas, brug et sugerør for ekstra og simpel luksus og velbekomme. Men husk, denne variant er kun for dem, der synes det er lækkert med syrlige smage. Til gengæld er der masser af vitaminboost at hente.

 

Du kan få rigtig mange bøger om smoothies og jeg er ikke i tvivl om at der heri også står rigtig mange forholdsregler, hvad du skal huske, om du skal købe økologisk (hvad jeg gætter på at de alle siger du skal) – men mit råd til dig er: lad være med at gøre det til en videnskab. Leg med det, hvor tit får man som voksen lov til at lege med maden? Tag nogle ting, du kan lide og mix og blend. Prøv dig frem. Mange af mine mål er cirkamål, fordi jeg har leget og har en rygradsfornemmelse. Og den fornemmelse kommer ret hurtigt. Desuden, hvis du kun bruger ting du kan lide – hvor galt kan det så gå?

Jeg vil slutte af med at give dig opskriften på den, jeg nyder lige nu i skrivende stund. Vi kan jo kalde den Strawberry Twist.

Strawberry Twist

  • 1 bakke jordbær
  • en håndfulde frosne hindbær
  • 1 lime
  • 2-3 dl laktosefri naturel youghurt

Skyl jordbærrene og skær toppen og grønne områder af. Knus hindbærrene let i hænderne. Skær limefrugter over og pres den ned i blanding og tilsæt din youghurt. Oooog – blend! Du får bærrenes sødme, med et lille skud syre og det smager i min verden fantastisk. Vil du have mere sødme, er vanillesukker et godt sted at starte.

Velbekomme…..

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *